Er det ikke hårdt?

Er det ikke hårdt? Det er spørgsmålet jeg har fået allerflest gange siden jeg blev (solo)mor i 2015. Jo, det er hårdt. Det er en kæmpe stor opgave at blive forældre, uanset om man er alene eller et par.

Da jeg blev gravid, vidste jeg at mit liv ville ændre sig radikalt. Jeg forlod mit liv som singlepige med masser af spontanitet, veninder, arbejde og frihed, til fordel for noget nyt og ukendt.

Jeg har altid elsket børn og aldrig været i tvivl, om hvorvidt jeg skulle være mor. Derfor var springet egentligt ikke så stort. Det var en oplevelse og et eventyr jeg virkelig glædede mig til at gå ind i. Tænk at jeg i et helt år kunne få lov til at koncentrere mig 100% om, at skabe de bedste omgivelser for min søn og på samme tid finde mig til rette i mit nye liv. Jeg havde dog aldrig forestillet mig hvor meget tingene ville ændre sig. Selvom min søn virkelig var nem, blev der vendt op og ned på alt.

Jeg blev hurtigt klar over, at hvis jeg skulle være en god mor, så blev jeg nødt til at finde nogle steder hvor det gav mening at springe over hvor gæret var lavest. Det har jeg dog aldrig kunne se det forkert i, men nærmere noget smart.

I fire måneder ammede jeg min søn, men pludselig en dag nægtede han at spise. I næsten 24 timer fik han ikke noget, det var ikke fordi jeg ikke prøvede. Han ville bare ikke spise.!
Jeg var desperat og lidt bange for hvad der var i vejen. Han var ikke syg. Der var mælk nok, men han ville bare ikke spise.

Efter ca. et døgn fandt jeg den sutteflaske frem, som jeg havde købt længe for min termin, i håb om at han måske så ville spise. Og det gjorde han. Der gik ikke mere end 10 minutter før han havde tømt hele flasken. Det var en kæmpe lettelse, men også begyndelse på en masse besvær. Der er bare meget ekstra arbejde i at give flaske frem for at amme. Flere af mine sutteflasker bestod af op til syv dele, som alle skulle vaskes op i hånden.

I en kort periode kunne jeg amme ham om natten, men da det sluttede – da begyndte natterenderiet. For alvor I starten hentede jeg pulver og vand i køkkenet to-tre gange hver nat. Det blev jeg dog hurtigt træt af og begyndte i stedet at have en termokande med vand og et par flasker stående klar ved siden af sengen. Dette var et forsøg på netop ikke at vække hverken Luca eller mig selv mere end højest nødvendigt. Langt de fleste gange virkede dette fint, men af og til havde jeg fået bunden skruet skævt på og endte med mælk i hele sengen – og en sulten dreng. Ofte var jeg ikke sikker på hvordan blandingsforholdet blev. Jeg holdt altid flasken op mod vinduet, men kunne alligevel ikke rigtig se hvor meget der reelt set kom i flasken.

 

Rigtig, rigtig mange gange ønskede jeg mig en flaske der gjorde det nemmere og som bragte mig tættere på hvordan det var da jeg ammede. Og jeg søgte da også på alternativer til den klassiske flaske, men fandt ikke noget som kunne dække mine behov.

Da min barsel sluttede, havde jeg truffet en beslutning om at jeg ville begynde at læse igen, fordi jeg ønskede mig en mere fleksibel hverdag end mit gamle 8-16 job, men også fordi jeg gerne ville have noget mere tyngde bag min kreative uddannelse. I to år studerede jeg markedsføring og det seneste år har jeg læst innovation og entreprenørskab.

Et eller andet sted imellem det at blive mor og de nye indspark fra studierne fandt jeg ud af, at jeg havde lyst til at skabe noget. Jeg havde lyst til at bruge min kreativitet til noget andet end jeg hidtil havde gjort. Jeg havde lyst til at teste hvor langt mine evner rakte, men jeg havde ikke lyst til at gør det alene.

Så da jeg mødte Josefine og Sofie på innovationsstudiet begyndte drømmene at blive en realitet. Sammen begyndte vi at lege med ideen omkring et univers for forældre. Et univers som legaliserede det at springe over hvor gæret var lavest, fordi det var bedst for både forældre og barn.

I dag arbejder vi på at skabe en produktserie der gør det nemmere at være forældre. Vi udvikler produkter på baggrund af de problematikker vi ser når vi bruger tid i ”marken” og taler med jer forældre.

Selvom der er op og nedture, så glæder vi os hver dag til at komme på arbejde. Fordi vi sammen skaber noget og fordi vi sammen gør en forskel.

Skriv et svar

Luk menu
×
×

Kurv